Radio Klassisk i luften på FM
28. oktober 2011”Vi sender klassisk musik i æteren på FM-radio og det betyder, at lyttere er sikret klassisk musik på FM. Vi kan ganske enkelt ikke forestille os, at de danske radiolyttere ikke skulle kunne høre klassisk musik i deres bil eller i løbet af dagen på arbejde og i hjemmet” siger administrerende direktør Jim Receveur
...og fortsætter: ”I første omgang vil vi lade musikken spille uden værter, og uden reklamer. Der vil være tale om både symfoniske værker, kammermusik, kormusik, opera og filmmusik”.
Klassiske musikelskere behøver ikke at fortvivle når DRs P2 på mandag forsvinder fra FM. For nu sender Radio Klassisk på FM på Sjælland og i Østjylland.
Radio Klassisk vil åbne rigtigt inden jul og når det sker vil der blive med koncerter med landsdelsorkestre, debutkoncerter fra konservatorierne, værter, interviews og reportager. Og frem for alt god radio med passioneret og levende formidling for de danske radiolyttere.
Det klassiske musikliv er glade for at det lykkedes at få radiokanalen i luften så hurtigt:
”Vi er meget glade for samarbejdet og for, at det er lykkedes at starte med at sende musik allerede nu”, siger musikchef Finn Schumacher talsmand for landsdelsorkestrene. ”Sammen med radiostationens medarbejdere arbejder vi nu på at tilrettelægge den egentlige kanal.”
Velkommen – nyd musikken…
Klik ind på frekvenser og se hvor du kan lytte til Radio Klassisk.